|
|
-----------------------------------------------------------------------------------
| |
<<
DØRE & VINDUER
-------------------- |
| |
Maling af døre, vinduer,
paneler og gerigter.
Nogle vil måske foretrække at behandle døre og vinduer
på samme måde som det øvrige træværk. Men man kan også
vælge at male med linoliemaling, både indvendigt
og udvendigt.
Her kommer det personlige valg af farve naturligt ind,
mulighederne er mange og priser på pigmenter kan svinge
meget. Generelt må man sige at vinduer indvendigt bør
have lyse farver og helst hvid, da refleksionen af lyset
ind i huset er afhængig disse flader. Før der males med
linoliemaling, bør emnerne behandles med interiørolie.
Endestykker og sammenføjninger er vigtige at få behandlet
ordentligt.
Opskrift på 2,5 liter linoliemaling:
- 1 liter interiørolie
- 3 kg pigmentpasta
- 24 ml sikkativ
Ovenstående opskrift giver maling ca. glans 60
Ønskes højere glans tilsættes standolie.
Pigmentpasta iblandes interiørolie med en
boremaskinepropel.
Sikkativ tilsættes og der blandes igen.
Med en zinkanstryger pensles malingen på i meget
tynde lag, jo tyndere jo bedre, og helst 3 gange,
med 2- 4 døgns tørretid.
3. gang iblandes 10 % ekstra fernis som påføres
med en speciel pensel, en modler, som giver en flot
jævn finish.
Rækkeevnen er ca. 10 m²/liter.
Skal penslerne bruges igen indenfor et døgn stilles
de blot i vand.
|

Malet med linoliemaling.
|
| |
|
|
|
|