|
|
-----------------------------------------------------------------------------------
| |
<<
LINOLIE-TJÆRE
-------------- |
| |
Behandling med linolie-tjære.
Linolie-tjære er en blanding som navnet antyder af linolie
og trætjære. Produktet er billigere end trætjære og dyrere
end linolie.
Til gengæld behøver men ikke tilsætte svampedræbende middel,
da disse findes i trætjæren.
Linolie-tjære er meget lettere at arbejde med end
ren tjære, derfor lagerføres ren tjære
ikke, men kan skaffes.
Linolie-tjære leveres i forholdet 1:1.
Påføring:
Brug en kraftig naturhårspensel og arbejd linolie-tjæren
godt ind i træet.
Linolie-tjæren kan evt. opvarmes til 40-50°C over en kogeplade
hvis vejret er køligt.
Arbejdet går altid lettest i varmt vejr med lun linolie-tjære!
Det er bedre at fordele behandlingen på to lag, med f.eks
to ugers interval, end at tjære med et tykt lag. Tørretiden
er normalt 3-7 dage afhængig af temperaturen.
KP Linolies produkter er alle naturprodukter, derfor vil
man aldrig kunne regne med at farver fra spand til spand,
fra levering til levering er helt det samme nuance. Derfor
skal man tage følgende forbehold:
Vurder selv om du med det færdigblandede, eller selvblandede
produkt, som du har tilbage i spanden, har nok til at
male en flade færdig. En flade kan for eksempel være,
en facade, en gavl, en dør eller et vindue. Man skal aldrig
skifte til ny leverance midt på en flade, derimod hvis
man f.eks. skifter på et hus hjørne er der ingen der kan
se den ubetydelig forskel.
Rensning af værktøj:
Værktøj renses i alm. husholdningssprit eller acetone.
Dækkeevne:
Linolie-tjære dækker ved første behandling 1-2 m²/kg afhængig
af hvor sugende overfladen er. Ved anden påføring efterfølgende
år dækker linotjæren 2-4 m²/kg. Her benyttes kogt linolie
i stedet for den rå linolie.
Genbehandling:
Genbehandling på sydvendte og udsatte flader efter 3-4
år (når overfladen skønnes at trænge).
Farvepigmentering:
Alle mørke farvepigmenter kan anvendes.
Blandingsforhold:
10 L linolie-tjære : 2 kg farvepigmentpasta (efter vægt).
Mængden af farvepigment afhænger hvor dækkende man ønsker
sin farve, spørg os.
Sikkerhed:
Husk klude og pensler med linolieprodukter er selvantændelige
som enten bør brændes omgående eller opbevares i tætsluttende
metalbeholdere.
|
|
|
|