-----------------------------------------------------------------------------------
  << LINOLIE MED SVAMPE OG SKIMMELMIDDEL
      ------------------------------
 
Behandling med grundingsolie med fungicid.

Behandling med grundingsolie med fungicid. Når træets vandindhold er under 20 % og vejret er lunt (over 15 grader) og tørt kan der grundes.

Ryst eller omrør grundingsolien godt, eventuelt med boremaskine med propelomrører.

Olien pensles på, hellere i flere gange tynde lag end et tykt, har du alligevel påført for meget og der efter en time stadig er " søer" skal disse enten fordeles eller tørres af med klude.

Olien kan opvarmes til max 50 grader, for bedre indtrængen i træet, men pas på ved 56 grader ændrer oliemolekylerne sig og kan omdanne sig til fernis.

10 liter rækker til 60 m2 ved 1. behandling
10 liter rækker til 80-100 m2 ved 2. behandling.
Runde bjælker øger overfladen med op til 50 %

KP Linolies produkter er alle naturprodukter, derfor vil man aldrig kunne regne med at farver fra spand til spand, fra levering til levering er helt det samme nuance. Derfor skal man tage følgende forbehold:

Vurder selv om du med det færdigblandede, eller selvblandede produkt, som du har tilbage i spanden, har nok til at male en flade færdig. En flade kan for eksempel være, en facade, en gavl, en dør eller et vindue. Man skal aldrig skifte til ny leverance midt på en flade, derimod hvis man f.eks. skifter på et hus hjørne er der ingen der kan se den ubetydelig forskel.

HUSK:
Vi anbefaler at man så hurtigt som mulig efter grundingen, behandler sit hus med en pigmenteret slutbehandling, da grundingsolie ikke er i stand til at hindre solens UVstråler nedbrydende effekt på træet.

Sikkerhed:
Husk al linolie klude og pensler kan være selvantændelige, som ved dagen afslutning enten skal brændes eller opbevares i metalspande med tætsluttende låg.